Vil udenrigspolitik koste Biden valget?

Når store spørgsmål om amerikansk udenrigspolitik kolliderer med et valg, er det sjældent godt nyt for en siddende præsident. Ligesom mange ledere før ham, har den amerikanske præsident Joe Biden fået nogle af disse spørgsmål sat på sig, såsom Ruslands invasion af Ukraine. Nogle har deres oprindelse i tidligere administrationer, såsom tilbagetrækningen fra Afghanistan. De fleste er en blanding af begge dele, såsom Israels gengældelse mod Gaza og Irans rolle. Mange analytikere sporer starten på Bidens udenrigspolitiske problemer til, hvad der ofte beskrives som den "forstyrrede" amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan. Isoleret set og på trods af den helt undgåelige tragedie, der har udspillet sig dér, er det usandsynligt, at Afghanistan alene har haft en valgmæssig indvirkning ud over nogle politiske eksperters håndvridning. Som med Vietnam er dagens Demokratiske Parti splittet af splittelse over Biden-administrationens svar på Gaza. Ved primærvalget i Michigan i februar stemte mere end 100.000 demokrater "uforpligtet" som en del af en koordineret kampagne for at sende en besked til Biden, der krævede, at han skulle gøre mere for at stoppe nedslagtningen af palæstinensere i Gaza. Ved valget i 2020 vandt Biden Michigan med lidt over 150.000 stemmer. Risikoen for Biden er, at han ikke har forudset, hvor meget hans egen udenrigspolitik kan underminere dette budskab og styrken af hans personlige appel. Meningsmålinger tyder på, at omkring to tredjedele af amerikanerne støtter en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Bidens politiske manglende evne og personlige manglende vilje til at distancere USA fra Israel, og hans administrations fortsatte afvisning af at stille betingelser for militærhjælp, er ved at bryde den løse stemmekoalition, der bragte ham til magten. Han vil have brug for denne koalition til at holde og vise sig at stemme, hvis han skal vinde genvalg.